Renovering

Ofte kan det være en god investering at istandsætte sit flygel. For det første får man fornyet spilleglæde ved instrumentet, og for det andet bliver det meget nemmere at sælge hvis den situation skulle opstå. Man bestemmer selv hvor meget man ønsker at renovere - for nogle er det kun det invendige som hammerhoveder, nye nagler og en frisk sangbund der er vigtig, for andre betyder det ydre også en del.

Mange indvendige udskiftninger kan ske her i Danmark på pianoværksteder, mens en total omlakering kun kan foregå ved dygtige specialister i Polen.

Vi anbefaler, at man kontakter et velkendt pianoværksted og evt. får en pianotekniker ud for at se ens instrument. Sammen kan man vurdere hvilke udskiftninger der er nødvendige. Ud fra dette møde kan pianoteknikeren give et overslag på prisen for renoveringen.

Herunder kan du se eksempler på instrumenter der er blevet renovereret, og hvad der er blevet lavet ved instrumenterne.


Ny filt | Hamre og hammerstilke | Strenge og nagler | Lakering af kasse og jernramme | Sangbund



Ny filt

Klaverer og flygler har mange filtdele i sig, som med alderen slides og bør udskiftet hen over årene. Filtdelene sidder blandt andet som dæmpere ovenpå strengene, som beskyttende del mellem streng og jernramme, under hver tangent og ikke mindst som de hamre, der slår ind eller op på strengene i instrumentet. Ved udskiftning af filtdele opnår flyglet en forbedring, der giver større spilleglæde mange år fremover.

Filt

Filtdele mellem streng og jernramme


Filt

Dæmperfilt


Filt

Garneringsfilt


Filt

Garneringsfilt under tangent




Hamre og hammerstilke

Hamrene kan man med fordel slibe og siden intonere, så man opnår et smukkere tonalt resultat. Dette er en del af den normale servicering af instrumentet man bør gøre fra tid til anden, lige som stemning af instrumentet der minimum bør gøres én gang om året. Slibning og intonering af hammerhoveder kan dog kun gøres et begrænset antal gange, før hamrene skal skiftes med nye friske hammerhoveder og stilke. Strengene sætter sig sine spor i hammerhovederne og det er disse spor, man fjerne ved at slibe dem. Når man intonere stikker man ned (løsner op) i filten, så hammerens filt ikke er så hård. Man får derved en blødere og smukkere tone.


Hamre

Renoveret mekanik


Hamre

Renoveret mekanik


Hammerhoved

Hammerstilk og hammerhoved


Hammerhoved

Hammerhoved


Hammerhoved

Hammerhoved




Strenge og nagler

Med tiden kan man opleve at basstrengene i instrumentet ruster, på grund af blandt andet fugtigt klima. Dette påvirker instrumentets klang og giver tit en hårdere tone. Både basstrenge og diskantstrenge kan med stor fordel udskiftes, så man opnår en smukkere og mere rund tone. Når et instrument når en vis alder kan det også tænkes, at det stykke metal som strengen er spundet rundt om og holder den på plads i stemmestokken, skal udskiftes. Dette stykke metal kaldes en nagle og er det stykke, som stemmeren justerer, når han drejer med sin stemmenøgle. Disse kan hen over år blive løse i stemmestokken og dette betyder nogle gange, at instrumentet har svært ved at holde stemningen og ikke mindst komme op i kammertonen (440/442 Hz.) Når man vælger at skifte strenge, kan man med fordel samtidigt vælge at skifte nagler, da man alligevel har strengene af.


Strenge

Nye strenge


Strenge

Nye strenge




Lakering af kasse og jernramme

For mange af vore kunder har det stor betydning, at det ikke kun er et godt instrument spillemæssigt, men også fremstår som et smukt møbel. Man kan med fordel sprøjtelakere jernrammen, så den fremstår som ny. Kassen kan også enten lakkeres op i den originale lak, eller man kan vælge den metode de fleste vælge i dag, nemlig den at få instrumentets kasse sprøjtelakeret i polyester lak. Dette kan gøres i mange forskellige farver – både mat og blankt.


Jernramme

Jernrammen males og sprøjtelakeres så den fremstår som ny.



Sangbund

Sangbunden er instrumentets hjerte! Det er denne træbund, der skaber bevægelse af luft og dermed skaber tonen i instrumentet. Med tiden tørrer træ ud og man kan derfor opleve, at der danne sprækker i sangbunden og at bunden mister sit tryk. Dette skaber en mere flad sangbund, som dermed ikke bevæger sig så meget som den bør og dermed forandrer tonen i flyglet til at være mere trist og neutral. Antallet af overtoner mindskes. Det er muligt at reparere sangbunden ved at lægge træ i revnerne og efterfølgende lakere den. Det er også muligt at skabe tryk igen på bunden, så den efterfølgende vil vibrere mere og dermed skabe smukkere tone og klang. Det er også muligt helt at udskifte sangbunden med tiden. Dette er dog ikke så ofte, at det er nødvendigt.


Sangbund

Renoveret sangbund


Sangbund

Et smukt stykke færdigt arbejde med Hindsberg logo på sangbunden.